Der er løbende forskellige aktiviteter i Helsingør Kommune, og de opstår efter behov og ønsker fra flygtningene.
Cirka en gang om måneden mødes frivillige og flygtninge til caféaftner og hygger sig sammen. Her er der mulighed for at øve dansk, spille spil, få hjælp med lektier, CV, netbank, e-boks og med at læse breve fra kommunen. Indimellem laver flygtninge og frivillige mad, og så er der fællesspisning med fra mad fra hele verden. Caféen får ofte besøg fra personer i lokalområdet, som fortæller om arrangementer eller foreninger, der kan være relevante for flygtninge. Det kan fx være en lokal spejderforening eller teaterforening, der vil invitere flygtningene til at deltage.
Datoer og sted for de forskellige aktiviteter annonceres på Facebook og på vores kalender. Caféaftenerne er skiftevis i Espergærde og i Helsingør.